Hold øje med gebyrer og porto og tæl dine billeder når du bestiller fotos online.

De fleste firmaer der fremkalder fotos online lokker med billige priser på fremkaldelse af billeder i standardstørrelsen 10x15cm. Der bliver annonceret med billeder helt ned til 1 øre pr. billede. Den reelle pris pr. billede er dog noget anderledes.
Vi har lavet en undersøgelse af de mest populære online foto fremkaldelse services , for at finde ud af hvad billederne egentlig koster og hvor meget du betaler i gebyr og porto.

Sådan tjener foto.com penge på at fremkalde til 1 øre

Hos foto.com starter gebyr og porto på 14,99kr ved fremkaldelse af 1-20 billeder på traditionelt papir. De tager 22,99kr for det samme hvis du skal have fremkaldt på proffesionelt papir. Grbyret stiger når du overstiger 60, 90, 120, 180, 250, 350, 500 og 700 fremkaldelser .  Ved over 700 billeder er gebyret helt oppe på 147,99kr på professionelt papir. Til gengæld falder prisen på selve  fremkaldelsen  til bare 1 øre for alle billeder fra nummer 500 til 1000. De kan derfor reklamere for billeder ned til 1 øre stykket, mens den reelle pris pr. billeder, hvis du vælger at fremkalde  1000 billeder bliver 0,43kr pr billede.

Læs: Se priserne på fremkaldelse af 500 og 1000 billeder

Selvom prisen for fremkaldelsen hos mange forhandlere falder efter et vist antal, forbliver prisen pr. styk næsten den samme hele vejen igennem, da størrelsen af gebyret bliver større. Dette gælder dog ikke helt for foto.com, her bliver prisen endog meget billig, ved fremkaldelse af mange billeder.

Du sparer 30%ved at fremkalde ét billede mindre

Du bør kontrollere antallet af billeder du sender ind til fremkaldelse og måske vælge et enkelt eller to fra, sådan at du kommer under grænsen hvor gebyret stiger. Vælger du hos Bilka at fremkalde 49 billeder kommer du af med 1,80kr/stk. Hvis du derimod fremkalder 50 billeder, kommer du af med 2,39kr/stk  - du sparer altså 30% ved at fremkalde 49 billeder.
Foto.com tilbyder de første 30 billeder gratis. De er derfor de billigste hvis du fremkalder få billeder.

Læs: Fremkald de første billeder næsten gratis

Gebyrjunglen

Hver forhandler har sine gebyrer og grænser, her kan du se hvor grænserne skiller og hvad de tager i gebyr og porto.

foto.com
1-20: 14,99kr
21-60: 29,99kr
61-90: 39,99kr
91-120: 49,99kr
121-180: 59,99kr
181-250: 69,99kr
251-350: 79,99kr
351-500: 99,99kr
501-1000:119,99kr
Photobox
1-50: 39kr
51-200: 59kr
200 + : 79kr
Pixum
1-25: 19kr
26-200: 29kr
201-500 39kr
501+: 49kr
Bilka og Elgiganten
1-49: 39,95kr
50-119: 69,96kr
120-220: 79,95kr
221+: 99,95kr
billedbutikken.dk
1-49: 25kr
50-99: 36kr
100-249: 46kr
200+: 69kr


De få der tager fast gebyr

Fotogo.com kniber sig lige ind  denne kategori, deres gebyr varierer efter vægt. Det tolker vi somom det er Post Danmark der afgører prisen. Prisen går fra 33kr for under 500g til 49kr for over 1000g, hvilket må siges at være meget rimeligt.

Webfoto.dk tager 100kr i gebyr og ekstrafilm.dk tager 34,95kr i gebyr og 59,95kr i forsendelse uanset hvor mange billeder du bestiller. Ingen af disse to services kan derfor betale sig økonomisk, da deres fremkaldelse heller ikke hører til de billigste.

De fleksible gebyrer er derfor ikke kun negativt – det sikrer dig stadig de billigste priser når du bestiller alt fra 30 til 1000 billeder.